Lektiecafe

Hvis du har brug for hjælp til lektierne,har vi her på biblioteket lektiecafe hver tirsdag og torsdag kl. 16.00-18.00. Du er meget velkommen til at komme forbi og få hjælp til din opgave eller dine spørgsmål.

Lektiecaféen på Ringsted Bibliotek er et åbent, frivilligt tilbud til alle skoleelever, som har brug for – og lyst til – at få hjælp til lektierne. Hjælperne er frivillige fra Dansk Flygtningehjælp.
Lektiecaféen er et supplement til skolen, først og fremmest for børn som af en eller anden grund ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme.
Du vælger selv, hvilke fag eller emner du har brug for hjælp til. Forældre må naturligvis meget gerne komme på besøg i lektiecaféen.

Åbningstid og tilmelding

Lektiecaféen  er åben hver tirsdag og torsdag kl. 16.00 - 18.00, dog ikke i skolernes ferier.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - du kommer bare forbi og tag gerne en ven eller veninde med.

Føtex giver frugt

Føtex i RingStedet sponserer frisk frugt til deltagerne i lektiecaféen. Der er desuden vand og the.

Lektier Online

Hvis du går i 6. -10. klasse og har brug for lektiehjælp på nettet, kan du bruge Lektier Online. Lektier Online er et seriøst tilbud om personlig lektiehjælp, hvor frivillige hver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag kl. 16-21 sidder klar til at hjælpe dig.  Du får op til 30-45 min. lektiehjælp med en lektiehjælper pr gang. Efter endt session kan du stille dig i kø igen, hvis du har brug for mere hjælp.
Statsbiblioteket i Aarhus står bag Lektier Online, hvor alle frivillige afleverer børneattest og gennemgår et oplæringsforløb.
Besøg Lektier Online

Lektiecafeen afholdes i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.