For biblioteker

Information til andre biblioteker.

Servicedeklaration som långiver i lånesamarbejdet.

Ringsted Bibliotek er en del af de danske bibliotekers lånesamarbejde. 

Vi servicerer alle biblioteker, men forbeholder os ret til at afvise bestillinger fra biblioteker der ikke indgår i den nationale kørselsordning.

Indkomne bestillinger behandles løbende på åbningsdage mandag til lørdag på hovedbiblioteket i Ringsted. På alle åbningsdage mandag til fredag hentes bestilte materialer fra filialerne.

Vi følger op på bestillinger lørdag, hvor hængende bestillinger, der stadig ikke kan findes, afvises.

Udlånstiden til andre biblioteker er sat til 60 dage. Det er muligt at forny 2 gange. Fornyelse vil blive afvist, hvis materialet er reserveret.

Hvis et materiale ikke indgår i lånesamarbejdet, vil det enten ikke være synligt i Netpunkt eller vil være markeret med ”udlånes kun til egne brugere”/”udlånes ikke”. Vi forbeholder os dog ret til at afvise bestillinger på nyindkøbte materialer uafhængigt af ovenstående.