Kunst til alle

Det danske landskab

Det danske landskab er unikt og enestående. Jeppe Aakjær indleder sit digt om Jylland med at skrive: ”Der dukker af disen min fædrene jord med åser og agre og eng”. Det er en lyrisk skildring af hele det danske landskabs historie.
Fra istidernes mægtige gletsjere, der trak sig tilbage og fritlagde en kuperet tundra, til stenaldermennesket, der med agerbrug og dyrehold begyndte at forme det åbne landskab.

Det danske landskab, som vi kender i dag, er et kulturlandskab, med marker, byer og anden bebyggelse, søer, vandløb, moser, hede, klitter og klinter. Alt sammen omkranset af kyster, øer, sunde, bugter og bælter. Landskabet hyldes af digterne i vores nationale sangskat, men også malerne fejrer landskabet i deres motiver. Ikke mindst i guldalderkunsten, hvor landskabet bliver et nationalromantisk symbol.

Udstillingen viser udvalgte malerier fra 1700-tallet frem til starten af 1900-tallet. Vi kommer vidt omkring: fra Limfjorden og Hammer Bakker i Nordjylland til landskaber på Fyn og Sjælland samt en afstikker til Christiansø.

Blandt udstillingens kunstnere kan nævnes: Christian Mourier-Petersen, Harald Slott-Møller, Peter Hansen, L.A. Ring, Niels Larsen Stevns, Niels Bjerre, Vilhelm Lundstrøm, Karl Isakson, Harald Giersing, Johan Rohde, Fritz Syberg, Jens Juel, Agnes Slott-Møller, P.C. Skovgaard, Vilhelm Kyhn og Louise Ravn-Hansen.

Ringsted Galleriet

Ringsted Galleriet er et ikke-kommercielt udstillingssted. Siden opstarten i 1982 har det været et af Danmarks førende kunstnerdrevede udstillingssteder. Vi har seks udstillinger årligt, hvor vi viser helt unge talenter og veletablerede navne som bl.a. Olafur Eliasson, Bjørn Nørgaard, Ursula Reuter Christensen og Nina Beier.

Ringsted Galleriet er drevet af professionelle kunstnere og lokale ildsjæle. Vi er støttet af Ringsted Kommune og har siden 2015 modtaget støtte fra Statens Kunstfond, samt private fonde, der har understøttet vores udstillingsprogrammer og vores formidlingscenter.

Til den digitale væg har vi fokuseret på 8 af de 30 udstillinger, vi har afholdt de sidste 5 år. På de 30 udstillinger har der været 94 kunstnere (heraf 4 kunstnergrupper) igennem vores hus og by. Vi har vist performance, videokunst, skulpturer, malerier og en masse midt imellem. Vi kunne have vist mange andre gode udstillinger og kunstnere, men vi har valgt en ramme med 8 udstillinger, som repræsenterer det, vi ønsker at stå for.

Ringsted industri - fra mark til fødevareindustri

I midten af 1800-tallet fandtes ingen supermarkeder og ingen industri i Ringsted. På markerne gik køer, grise og får. Der blev dyrket korn på marken og kål og kartofler i køkkenhaven. Og på gårdspladsen fandtes høns og ænder.
Fra 1880’erne kom andelsbevægelsen til Ringsted. Mælken kom på andelsmejeri, kornet kom til Ringsted Dampmølle, og dyrene blev slagtet på andelsslagterierne.

Grundidéen var, at den enkelte landmand solgte sine dyr, mælk eller korn til den lokale andelsvirksomhed. Man bidrog med det, man havde, og var sikret ensartet betaling. Omkostningerne til forarbejdningen reduceredes i takt med den industrielle ensartethed i andelsvirksomhederne. På den måde tjente den enkelte mere på sin produktion.

Flere købte nu mad i butikker, fx i andelsbrugsforeninger (i dag Coop). Og når fødevareproduktionen var overgået fra hjemmeproduktion til industriproduktion, kunne flere tage arbejde i netop industrien. I 1880 oprettedes Ringsted Bryggeri, der i 1900 blev til Alliance Bryggeriet. I 1881-82 blev Ringsted Dampmølle opført, og i 1896 kom Ringsted Andels Svineslagteri til. I dag hedder virksomheden Danish Crown.

Senere kom den industri, der var afledt af de første fødevareindustrier. I 1936 åbnede KAMBAS (Kødfoderfabrikken Sjælland), der aftog restprodukter fra slagterierne. I 1947 åbnede Ringsted Fjerfabrik (Ringsted Dun), der forarbejdede dun fra Ringsted Andelsfjerkræslagteri. Mens Ringsted Fjerkræ Konservesfabrik (1937) samt Andelsosteriet Sjælland (1950) sørgede for at forlænge fødevarernes holdbarhed.

Mennesket og havet

Det kan være fordi livet opstod i vand, at mennesket altid har haft et nært forhold til havet. Også i malerkunsten har havet en særlig plads. Skibsmotivet kender vi helt tilbage fra antikken, mens det egentlige marinemaleri først opstod i 1600-tallet blandt malere i Holland. Her var det en hyldest til havet og nationens flåde, samt scener fra det lavtliggende landskab med floder, kanaler og kyststrækninger, der dominerede.

Siden har marinemaleriet udviklet sig i mange retninger. Skibsportrættet var en stor genre frem til slutningen af 1800-tallet, hvor det blev afløst af fotografiet. Her var det ikke samspillet mellem lys, himmel og hav, men skibet som fartøj, der var i fokus. Mennesket har altid været fascineret af havet, der rummer uanede ressourcer, men også vildskab og farer. Havet er fuld af symbolik. I biblen møder vi Noahs ark og Jonas i hvalen. I psykologien repræsenterer havet menneskets fælles ubevidste.

Udstillingen viser en række udvalgte malerier med motiver af menneskets liv med skibe og hav fra 1700-tallet og frem til slutningen af 1930’erne. Om du vælger kun at gå ud til navlen eller tager springet helt ud på det dybe vand, så håber vi, at der venter dig en berigende kunstoplevelse.

Blandt udstillingens kunstnere kan nævnes: Anton Melbye, Barbara Regina Dietzsch, C.F. Sørensen, Carl Locher, Claude Monet, Edouard Manet, Edvard Munch, Edward Hopper, George Wesley Bellows, James McNeill Whistler, Katsushika Hokusai, Oscar Hullgren, Poul S. Christensen, Wilhelm Xylander og Winslow Homer.

Blomsterbilleder

Blomster er et centralt motiv i kunsthistorien. Blomstermotiver falder under betegnelsen stilleben eller natur morte, der dukkede op som en selvstændig stilart i 1600-tallet. Her gjorde kunstnerne meget ud af opsætning, placering, udformning og lyssætning. Med deres sanselige skønhed gav blomster en mulighed for kunstnerne til at arbejde med både farver og symbolik.

Med dannelsen af kunstakademierne kom der et hierarki i kunstens stilarter, hvor religiøse og historiske motiver lå i toppen og stilleben udgjorde bunden af denne rangorden. Med impressionisterne og postimpressionisterne vandt stilleben og blomstermalerier igen udbredelse. Mange moderne og samtidige malere har taget blomstermotivet til sig som et velegnet afsæt for et abstrakt maleri eller som kommentar til menneskets forhold til naturen.

Udstillingen viser en mangfoldig buket af blomstermalerier fra 1600-tallet og frem til midten af 1960’erne. Blomstermalerier kan nydes af alle helt uden forudsætninger. Rigtig god fornøjelse.

Blandt udstillingens kunstnere kan nævnes:Hermania Neergaard, C. D. Fritzsch, Ambrosius Bosschaerts den ældre, Hendrik Schoock, Dominicus Gottfried Waerdigh, O. D. Ottesen, Adriaen van der Spelt, Frans van Mieris, Henri Matisse, William Sommer, Henry Keller, Pierre-Auguste Renoir, Andy Warhol, Odilon Redon, Marc Chagall, Thorvald Niss, Kristian Zahrtmann, Edgar Degas, George Hitchcock, Gottfrid Kallstenius og Astrid Holm.

Ringsted Torv

Torvet i Ringsted ligger centralt i byen. Smalle gader breder sig ud, og giver plads i midten. Det gamle rådhus ved Torvet skjulte allerede i 1700-tallet Sct. Bendts Kirke,
og på Torvets modsatte side lå fra 1747 Hotel Postgården.

Torvet blev med tiden omkranset af store bygninger på tre sider. Hotel Casino fra 1887, Central, der lå foran det gamle rådhus, fra 1890. Og på hjørnet mod Søgade blev Børsen opført i 1897.
I 1934 blev bygningerne der skyggede for kirken revet ned. Det gav plads til det nuværende Ringsted Rådhus fra 1938. Rådhuset lå stadig centralt, men skyggede ikke længere for Sct. Bendts Kirke.

Torvet rummer mange muligheder. Historiske optog, byjubilæer, kongebesøg, torvedage, blomsterkummer, aviskiosk, pølsevogn, offentlige toiletter, parkeringspladser. Og i nutiden regnvandsopsamling. Torvet rummer samtidig mange udfordringer. Udseende? Funktion? Anvendelse?

Til alle tider har Torvet været omdiskuteret. Trafikken har været omlagt fra den ene side, til den anden, og tilbage igen. Det voksende antal biler gjorde længe Torvet til parkeringsplads. Ringstederne har altid haft blandende holdninger til Torvet. Og de lokale aviser har lagt megen spalteplads til stærke holdninger om Torvets indretning og funktion. Måske Torvets funktion blot har ændret sig over tid?

Et er i hvert fald sikkert – Torvet har været omlagt mange gange. Mon vi har set den sidste?

Udstillingen er et samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Ringsted Bibliotek

Troens billeder

Kunsten er fuld af fortællinger om tro, religion, myter og forestillinger af overnaturlige fænomener. De græske guder og helte fra Olympen er rigt illustreret i billedkunsten. Vi følger deres interne opgør, drabelige kampe mod uhyrer, ildens og menneskets oprindelse med mere.

Kristendommen er et af de helt store temaer i den vestlige billedkunst. Fra de ældste jødiske overleveringer har vi historien om de onde engles fald, om skabelsen af de første mennesker, om Kain, Job, Samson og om Moses, der frelser sit folk fra den ægyptiske Farao. Fra ”Det nye testamente” er fortællingerne centreret om Jesu liv, disciplenes gerninger og ikke mindst den dramatiske afslutning med korsfæstelsen.

I kunstnernes fremstillinger af troens mange billeder oplever vi et krydsfelt mellem vidt forskellige kunstneriske stilarter og konventioner. Religionernes og mytologiernes tidsløse fortællinger tager form gennem kunsthistoriens ismer og bevægelser som nyklassicisme, naturalisme, symbolisme, romantisme og realisme.

Blandt de udvalgte kunstnere kan nævnes: Cornelis Cornelisz von Haarlem, Gustave Moreau, Odilon Redon, J. L. Lund, Poul S. Christiansen, Abraham Bloemaert, Constantin Hansen, Ludvig Karsten, Ernst Stöhr, Carl Bloch, Karl Isakson, Edouard Manet, Gillis Mostaert, Martinus Rørbye, C. W. Eckersberg, Guercino, Kristian Zahrtmann, J. A. Jerichau, Julius Paulsen og Eugenio Cajés.

Kunst i mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden er perioden mellem afslutningen på 1. verdenskrig i 1918 og udbruddet af 2. verdenskrig i 1939. I de første år frem til Wall Street-krakket i 1929 var perioden præget af optimisme, tro på fremtiden, grøde i kulturen og ikke mindst i kunsten. Efter krakket i USA bredte den økonomiske krise sig til Europa og stemningen i periodens sidste år forfaldt til afmagt, fortvivlelse og pessimisme.

Kunsten i mellemkrigstiden er præget af modernismen med alle dens udløbere og varianter, fx ekspressionisme, kubisme, surrealisme, futurisme eller dadaisme. Dens mest oplagte kendetegn er et abstrakt udtryk, en eksperimenterende proces, rene former og farver, et subjektivt indhold og ofte også et tydeligt opgør med tidligere stilarter og konventioner.

Ofte tager værkerne afsæt i et figurativt motiv hentet fra scener med landskaber eller opstillinger. Det narrative nedtones og ofte fremstår billederne øde og personforladte. Det er motivernes maleriske kvaliteter der prioriteres, således at former, farver, flader og figurer træder frem i abstrakte kompositioner.

Blandt mellemkrigstidens kunstnere kan nævnes: Emil Nolde, Niels Larsen Stevns, Karl Isakson, Niels Bjerre, Harald Giersing, Erik Raadal, Edward Weie, William Sommer, Vilhelm Lundstrøm, John Christensen, Amedeo Modigliani, Paul Klee, Christof Drexel, Martel Schwichtenberg og Ernst Ludwig Kirchner.

At rejse er at leve

Vi lever mere intenst, når vi rejser. Det var i hvert fald holdningen hos digteren H. C. Andersen. Han var selv den mest rejsende forfatter i sin tid. Med over 29 udenlandsrejser tilbragte han 9 år af sit liv med at rejse.

I årene 1833-34 besøgte han første gang Italien, hvor naturen, folkelivet og kunsten var ham en evig kilde til inspiration. Det havde han tilfælles med mange af samtidens kunstnere, der også fandt en kur mod deres udlængsel i det smukke Italien.

Mange af disse var guldaldermalere, der søgte til lysere himmelstrøg for at hellige sig et friluftsmaleri karakteriseret ved brug af dagslys, klare farver og en interesse for det nære, arkitekturen og landskabet.
Guldalder er en betegnelse for perioden i dansk kunst som strækker sig fra 1800-1864. Klemt inde mellem krige, katastrofer og kriser udfoldede sig her en opblomstring i malerkunsten.

Begrebet ”guldalder” stammer fra antikken, hvor det henviser til en oprindelig lykkelig idealtid. Italien var derfor et yndet rejsemål, hvor de oprindelige uberørte landskaber og mange ruiner knyttede an til antikkens lyse tidsalder.

Blandt danske guldaldermalere, der rejste til Italien var Martinus Rørbye, C. W. Eckersberg, Constantin Hansen, Carl Block, Wilhelm Marstrand, Elisabeth Jerichau Baumann, Ernst Meyer, Julius Friedlænder, Frederik Vermehren, Jørgen Roed, Thorald Læssøe, Johan Thomas Lundbye og Christen Købke.

Impressionisme

Impressionisme er en særlig retning inden for malerkunsten, der startede i Frankrig i årene 1870-1890. Navnet impressionisme kommer af det franske ord impression som betyder indtryk. De impressionistiske malere forsøgte med en særlig brug af farverne at indramme det rene indtryk i deres værker, fx det flygtige i lyset, i luften eller i vejret.

Bandt de vigtigste repræsentanter for den impressionistiske bevægelse er de franske malere Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Edouard Manet, Paul Cezanne og Edgar Degas. Impressionisterne gjorde op med det akademiske franske ateliermaleri, der lagde vægt på det religiøse eller historiske motiv, hvor en stram komposition skabte fuldkommenhed i form og indhold.

Impressionisterne var ikke interesseret i motivet eller billedets fortælling. Kunsten skal ikke formes gennem komposition, men skal opstå gennem friske studier og skitser. Impressionisternes værker kan derfor fremstå ufærdige og flygtige, men det er helt bevidst. Kunsten skal ikke være tanke, kun øje og indtryk.

Impressionismen føres videre i sin ekstrem i ny-impressionismen og pointillismen, og dens modpol findes i ekspressionismen. Blandt de vigtigste danske impressionister er Anna Ancher og mange andre af skagensmalerne, samt Theodor Philipsen.

Skagensmalerne

Skagensmalerne er den skandinaviske kunstnerkoloni, der fra 1870-erne bosatte sig i Skagen for at male. Her i den yderste og nordligste del af Danmark, tæt ved Grenen, der deler vandene, levede kunstnerne med naturen, havet og fiskernes hårde og farlige liv.

Malerne samledes og boede på det daværende Brøndums købmandsgård og gæstgiveri, der senere blev til det navnkundige Brøndums Hotel. Her kunne betaling for kost og logi ofte ordnes i naturalier som fx en tegning eller et maleri. Skagensmalernes værker kendetegnes af et realistisk friluftsmaleri i rige farver. Motiverne fandt de i deres omgivelser og gennem dem får vi et indblik i hverdagen i Skagen med stemninger af både idyl og drama.

Vejret og det lunefulde havet rummede eksistens grundlaget for fiskersamfundet, men kystens nådesløse bølger kunne også trække livet væk og knuse familier. I motiverne ser vi fiskernes garn og ruser, deres redningsbåde og fiskerbåde, deres store skæg, piber og tunge olietøj, og ikke mindst deres ansigter, der er mærket gennem et langt liv med vejr og vind - alt sammen skildret med en virtuositet og i et helt særliget lys.

Blandt de første malere i Skagen var Martinus Rørbye, men siden kom andre til som fx Oscar Björck og ægteparrene Michael & Anna Ancher og Marie & P. S. Krøyer.