Kunst til alle

Troens billeder

Kunsten er fuld af fortællinger om tro, religion, myter og forestillinger af overnaturlige fænomener. De græske guder og helte fra Olympen er rigt illustreret i billedkunsten. Vi følger deres interne opgør, drabelige kampe mod uhyrer, ildens og menneskets oprindelse med mere.

Kristendommen er et af de helt store temaer i den vestlige billedkunst. Fra de ældste jødiske overleveringer har vi historien om de onde engles fald, om skabelsen af de første mennesker, om Kain, Job, Samson og om Moses, der frelser sit folk fra den ægyptiske Farao. Fra ”Det nye testamente” er fortællingerne centreret om Jesu liv, disciplenes gerninger og ikke mindst den dramatiske afslutning med korsfæstelsen.

I kunstnernes fremstillinger af troens mange billeder oplever vi et krydsfelt mellem vidt forskellige kunstneriske stilarter og konventioner. Religionernes og mytologiernes tidsløse fortællinger tager form gennem kunsthistoriens ismer og bevægelser som nyklassicisme, naturalisme, symbolisme, romantisme og realisme.

Blandt de udvalgte kunstnere kan nævnes: Cornelis Cornelisz von Haarlem, Gustave Moreau, Odilon Redon, J. L. Lund, Poul S. Christiansen, Abraham Bloemaert, Constantin Hansen, Ludvig Karsten, Ernst Stöhr, Carl Bloch, Karl Isakson, Edouard Manet, Gillis Mostaert, Martinus Rørbye, C. W. Eckersberg, Guercino, Kristian Zahrtmann, J. A. Jerichau, Julius Paulsen og Eugenio Cajés.

Kunst i mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden er perioden mellem afslutningen på 1. verdenskrig i 1918 og udbruddet af 2. verdenskrig i 1939. I de første år frem til Wall Street-krakket i 1929 var perioden præget af optimisme, tro på fremtiden, grøde i kulturen og ikke mindst i kunsten. Efter krakket i USA bredte den økonomiske krise sig til Europa og stemningen i periodens sidste år forfaldt til afmagt, fortvivlelse og pessimisme.

Kunsten i mellemkrigstiden er præget af modernismen med alle dens udløbere og varianter, fx ekspressionisme, kubisme, surrealisme, futurisme eller dadaisme. Dens mest oplagte kendetegn er et abstrakt udtryk, en eksperimenterende proces, rene former og farver, et subjektivt indhold og ofte også et tydeligt opgør med tidligere stilarter og konventioner.

Ofte tager værkerne afsæt i et figurativt motiv hentet fra scener med landskaber eller opstillinger. Det narrative nedtones og ofte fremstår billederne øde og personforladte. Det er motivernes maleriske kvaliteter der prioriteres, således at former, farver, flader og figurer træder frem i abstrakte kompositioner.

Blandt mellemkrigstidens kunstnere kan nævnes: Emil Nolde, Niels Larsen Stevns, Karl Isakson, Niels Bjerre, Harald Giersing, Erik Raadal, Edward Weie, William Sommer, Vilhelm Lundstrøm, John Christensen, Amedeo Modigliani, Paul Klee, Christof Drexel, Martel Schwichtenberg og Ernst Ludwig Kirchner.

At rejse er at leve

Vi lever mere intenst, når vi rejser. Det var i hvert fald holdningen hos digteren H. C. Andersen. Han var selv den mest rejsende forfatter i sin tid. Med over 29 udenlandsrejser tilbragte han 9 år af sit liv med at rejse.

I årene 1833-34 besøgte han første gang Italien, hvor naturen, folkelivet og kunsten var ham en evig kilde til inspiration. Det havde han tilfælles med mange af samtidens kunstnere, der også fandt en kur mod deres udlængsel i det smukke Italien.

Mange af disse var guldaldermalere, der søgte til lysere himmelstrøg for at hellige sig et friluftsmaleri karakteriseret ved brug af dagslys, klare farver og en interesse for det nære, arkitekturen og landskabet.
Guldalder er en betegnelse for perioden i dansk kunst som strækker sig fra 1800-1864. Klemt inde mellem krige, katastrofer og kriser udfoldede sig her en opblomstring i malerkunsten.

Begrebet ”guldalder” stammer fra antikken, hvor det henviser til en oprindelig lykkelig idealtid. Italien var derfor et yndet rejsemål, hvor de oprindelige uberørte landskaber og mange ruiner knyttede an til antikkens lyse tidsalder.

Blandt danske guldaldermalere, der rejste til Italien var Martinus Rørbye, C. W. Eckersberg, Constantin Hansen, Carl Block, Wilhelm Marstrand, Elisabeth Jerichau Baumann, Ernst Meyer, Julius Friedlænder, Frederik Vermehren, Jørgen Roed, Thorald Læssøe, Johan Thomas Lundbye og Christen Købke.

Impressionisme

Impressionisme er en særlig retning inden for malerkunsten, der startede i Frankrig i årene 1870-1890. Navnet impressionisme kommer af det franske ord impression som betyder indtryk. De impressionistiske malere forsøgte med en særlig brug af farverne at indramme det rene indtryk i deres værker, fx det flygtige i lyset, i luften eller i vejret.

Bandt de vigtigste repræsentanter for den impressionistiske bevægelse er de franske malere Claude Monet, Pierre-Auguste Renoir, Edouard Manet, Paul Cezanne og Edgar Degas. Impressionisterne gjorde op med det akademiske franske ateliermaleri, der lagde vægt på det religiøse eller historiske motiv, hvor en stram komposition skabte fuldkommenhed i form og indhold.

Impressionisterne var ikke interesseret i motivet eller billedets fortælling. Kunsten skal ikke formes gennem komposition, men skal opstå gennem friske studier og skitser. Impressionisternes værker kan derfor fremstå ufærdige og flygtige, men det er helt bevidst. Kunsten skal ikke være tanke, kun øje og indtryk.

Impressionismen føres videre i sin ekstrem i ny-impressionismen og pointillismen, og dens modpol findes i ekspressionismen. Blandt de vigtigste danske impressionister er Anna Ancher og mange andre af skagensmalerne, samt Theodor Philipsen.

Skagensmalerne

Skagensmalerne er den skandinaviske kunstnerkoloni, der fra 1870-erne bosatte sig i Skagen for at male. Her i den yderste og nordligste del af Danmark, tæt ved Grenen, der deler vandene, levede kunstnerne med naturen, havet og fiskernes hårde og farlige liv.

Malerne samledes og boede på det daværende Brøndums købmandsgård og gæstgiveri, der senere blev til det navnkundige Brøndums Hotel. Her kunne betaling for kost og logi ofte ordnes i naturalier som fx en tegning eller et maleri. Skagensmalernes værker kendetegnes af et realistisk friluftsmaleri i rige farver. Motiverne fandt de i deres omgivelser og gennem dem får vi et indblik i hverdagen i Skagen med stemninger af både idyl og drama.

Vejret og det lunefulde havet rummede eksistens grundlaget for fiskersamfundet, men kystens nådesløse bølger kunne også trække livet væk og knuse familier. I motiverne ser vi fiskernes garn og ruser, deres redningsbåde og fiskerbåde, deres store skæg, piber og tunge olietøj, og ikke mindst deres ansigter, der er mærket gennem et langt liv med vejr og vind - alt sammen skildret med en virtuositet og i et helt særliget lys.

Blandt de første malere i Skagen var Martinus Rørbye, men siden kom andre til som fx Oscar Björck og ægteparrene Michael & Anna Ancher og Marie & P. S. Krøyer.