Om dette arrangement

Tid
11:00 - 8:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Udstilling

Vores natur i børnebiblioteket

01.10.20 - 03.11.20
Oplev den dansk natur i børnebiblioteket, hvor du kan se en udstilling lavet af danske naturhistoriske museer.

Kom tæt på ræven, føl sælens bløde pels og stik dig på pindsvinets spidse pigge. Oplev det mylder af liv, som findes i byen og se urgamle hajtænder, når børnebiblioteket viser en vandreudstilling fra de danske naturhistoriske museer. I udstillingen støder du på dyr eller planter som du kan se i naturen, men udstillingen viser også mere spektakulære genstande som fx en kindtand fra en mammut. Udstillingens formål er at anspore deltagerne til at tale om deres egne naturoplevelser fx ”kan du huske vi så en sæl i sommerhuset” eller ”kan du huske dengang vi mødte et pindsvin i mormors have?”.

Med udstillingen VORES NATUR skal publikum ikke rejse langt til et museum for at opleve unikke naturhistoriske genstande. Med udstillingen vil børn og voksne reflektere over den danske naturs mangfoldighed, vores benyttelse og beskyttelse af naturen og forundres over den verden, der omgiver os. Ved hver udstillingsmontre bliver publikum præsenteret for en af de naturtyper som findes i Danmark.

Udstillingen VORES NATUR er et samarbejde mellem otte naturhistoriske museer og er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og Nordea-fonden.

Materialer