Voksne

Hjertestarterdag

Hjertestarterdagen er en festlig og lærerig dag, der sætter fokus på vigtigheden af at træde til med genoplivning ved hjertestop
Tid
10:00 - 17:00
Sted
Centralrummet

Børn og voksne kan opleve spændende og lærerige aktiviteter, der minder om, hvordan man træder til med genoplivning ved hjertestop.

Om Hjertestarterdagen
Hjertestarterdagen bliver markeret for 12. gang i Danmark af Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden i samarbejde med engagerede frivillige i hele landet, der afholder aktiviteter på togstationer, færgeoverfarter og offentlige steder. En lang række organisationer, patientforeninger og frivillige er hvert år med til at oplyse om genoplivning, lære danskerne at give hjertelungeredning og bruge en hjertestarter. I 2018 blev Hjertestarterdagen et verdensomspændende koncept.

Danmark er verdensmestre i genoplivning
I Danmark er vi verdensmestre i at træde til ved hjertestop, og det skal vi blive ved med. Hvert år falder omkring 5.000 personer om med hjertestop uden for hospital, som svarer til, at ca. 13 hjerter går i stå om dagen. Samtidig ved vi, at tre ud af fire hjertestop sker i private hjem, og at i 80 % af tilfældene træder vidner til med genoplivning, hvilket har afgørende betydning for overlevelsen. Derfor er det så vigtigt, at vi er klar til at redde vores nærmeste.

Arrangementerne til Hjertestarterdagen har været med til at skabe denne flotte udvikling, fordi arrangementerne skaber opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at træde til ved hjertestop. Det gør derfor en stor forskel, at vi er så mange, som på Hjertestarterdagen lærer danskerne, hvordan man træder til med genoplivning og bruger en hjertestarter. 
 

Mere informatione følger. Hold dig opdateret her.