- Date
- 27 marts 2025
- Tid
- 16:00 - 18:00
- Sted
- Aktivitetsrummet
Du har mulighed for at få gratis, anonym advokatretshjælp på biblioteket. Advokatretshjælpen er åben for alle uanset økonomiske forhold og du skal møde op personligt.
Advokaten kan nå at hjælpe 9 borgere i tidsrummet fra kl. 16-18. Det betyder, at vi udleverer 9 numre. Numrene udleveres fra kl. 15.00 og efter princippet først-til-mølle. Selvom der er ledige numre, udleveres de ikke efter kl. 16.30.
Du kan ikke forvente, at advokaten på den tid, der er til rådighed, kan gå dybt ind i din sag. Advokatens retshjælp er en slags juridisk skadestue, hvor du kan få mundtlig juridisk førstehjælp. Du har f.eks. mulighed for at få besvaret de mest almindelige personlige juridiske spørgsmål om for eksempel skilsmisse, forældremyndighed, fast ejendom, leje af bolig, arveforhold og erstatning.
Advokaterne i retshjælpen er underlagt ubetinget tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt. Tag gerne alle relevante papirer med.