Jesper Stein

Oplev forfatter Jesper Stein fortælle om sine bøger, der blandt andet tæller den populære serie om vicepolitikommisær Axel Steen.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Voksen: 95 DKK
Kult-medlem: 75 DKK
Sted
Anlægspavillonen
Adresse

Tværallé 5
4100 Ringsted
Danmark

Jesper Stein er uddannet journalist og arbejdede i mange år som kriminalreporter på Jyllands-Posten. Siden 2015 har han dog ernæret sig som fuldtids-forfatter. I dette foredrag fortæller han om sit arbejde med litteraturen og om, hvordan han gik fra at arbejde som kriminalreporter til at skrive fiktive romaner med inspiration fra miljøet.

Den århusianske forfatter debuterede i 2008 med biografien Man jager et bæst og fanger et menneske, som er skrevet i samarbejde med tidligere drabschef i Rigspolitiet, Bent Isager-Nielsen. 
I 2012 debuterede han som skønlitterær forfatter, da bogen Uro udkom. Bogen er det første bind i serien om vicepolitikommisær Axel Steen fra København.

Alle udgivelserne har modtaget store roser, og Jesper Stein har vundet flere priser for serien. Blandt andet vandt han i 2016 boghandlernes store pris De Gyldne Laurbær. 
Opklaringsarbejdet, Axel Steens jagt på forbrydere og hans kaotiske privatliv fortælles i romanerne af Jesper Stein i en realistisk, rå og til tider poetisk tone, som forfatteren selv kalder ”2200 Noir”.

Jesper Steins nyeste udgivelse er romanen Lejr, der handler om Kaspar, som er blevet skilt, og for første gang skal på sommerferie alene med sine to børn. 
Familien kommer med på en sommerlejr med kunstneriske københavnerfamilier, men Kaspar har svært ved at finde sig til rette blandt de andre forældre samtidig med, at han kæmper for at bevare båndet til sin ældste datter.  

Det bliver et spændende og tankevækkende foredrag om at gå fra journalist til populær forfatter.