Heri: Advarsel (Du elsker mig? Så skal du også kende) Afkald (Jeg lærte mig som barn den kunst at slippe) Afmagt (Der er i lasten) Aften (Nu sænker Gud sit ansigt over jorden) Afveksling (Skinner solen alt for længe) Al min lykke bor i dine hænder ; Alene for dig (Der brænder et lys i natten) Anger (Fem korte, gyldne minutter) Angst 1 (Angsten er gammel den) Angst 2 (Ulykken er ikke sygdom og død) Angst (Jeg er vågnet i natten og har tændt lys) Arven (I frihedslængsel greb du om dit hjerte) Askepot (Den onde stedmor må danse) At fange en stemning, at gribe en tanke ; At vokse op (De døre, de pegede mod) Barndom (Billedet af et barn drog forbi deres øjne) Barndommens gade (Det stormer derude - far hen, far hen) Barnet - (Tror du han fødtes i nat) Barnets træ (Nu lyser stjernerne forventningshvide) Bedraget (Uegnet som middel til opfyldelse) Besøg (Hun kom med tyve røde tulipaner) Birken (Det suser sødt og sorgfuldt) Blandt alle dem jeg elskede og altid husker på ; Bleg er du (Bleg er du som det svage måneskær) Blinkende lygter (I barndommens lange og dunkle nat) Bogholderen (Den gale bogholder, mager og krum) Brevkassesvar til et udsat barn (Kære lille ven!) Bøn (Høje Gud i dine lyse sale) Børn (Mit hjerte elsker alle de umuligste børn) Børnefødselsdag (Det altfor klare lys slår ud af døre) Børnene (Først var de sød forventning) Børnenes øjne (Jeg frygter børnenes øjne) De andre (Når jeg skubber dem ud) De evige tre (Der er to mænd i verden) De fleste mennesker ; De fortabte (Når den svale stilhed igen engang) De fyrre år og moden til forsoning ; De gamle (De gamle lægger ikke) De onde år (Hvad er en kvinde til, når tiden dræber) De overståede (Værst er de overståede) De tyske soldater (Trætte tyske soldater) De uniformerede ord (Ikke alle uniformer) De voksne 1 (Om morgenen) De voksne 2 (Det kan ske nårsomhelst) Den drømte lykke (Jeg vil skjule dit hjertes sår) Den gamle mands bøger (Kipling og Cooper og Dickens og Lie) Den hvide tjener (Udenfor er mørket blødt) Den niende måned (Det er i den niende måned, verden) Den nye ejer (Nu er han gået, og mit sind er tømt) Den røde bluse (Hun var så svag og så træt, min muse) Den sidste gæst (I mit hjertes cafe) Depression (- men hun er ikke skumringstimens kvinde) Der bor en ung pige i mig, som ikke vil d ; Der er en lille pige ; Det runde værelse (Udvidet til bristepunktet) Det samme sker (I Shanghai døde der en gul kineser) Det sandeste (Hvad han hvisker, når han hviler) Det skønneste jeg ved (Jeg kysser dine læber) Det svære (Det er let at være mor) Det tabte land (Ak, denne dybe nat er uden ende) Det åbne og tydelige ; Dette velmenende menneske ; Dig vil jeg møde en dag ved Helligåndskirken ; Dine hænder, dine hænder, ak, hvor kender jeg dem fra ; Dit hadefulde sind ; Drengen (Skoledrengen vågner) Drømme (Tusmørkegyldne, måneskinsblå) Drømmen (Du stirrer ofte bag min skulder) Drømmeridt - (Ryttersken sprang på sin hvide hest) Du som nogen endnu holder af ; Du spørger undrende, hvorfor jeg græder ; Døden 1 (De gamles død er) Døden 2 (Den gamle mand) Dødens ånde (Kom alle lyse drømme) Eftertanke (Når en kvinde skriver) En dag i december (Nu drejer en brændende klode) En kvindes frygt (Vi elsker hinanden, og alting er godt) En mands kærlighed (Han elsked en pige så ren som sne) Engang var du uden trang til magt i verden ; Engang (Engang: et værelse) Ensomme menneske (Ak, du der holder et levende menneske i din favn) Episode (Det var en episode) Erindring (Min mor og far var glade. Gaden lang) Erindringens blomster (Skønne og sælsomme blomster gror i mit sind) Erkendelse (Vi to må aldrig, aldrig mere skilles) Et barn (Engang gled hun) Eva (Se på denne mund der kyssede) Familien formerer sig voldsomt ; Februar (Vi kan mærke nu på nætterne) Fladlus (Skønt himlen og ikke så få) For hver begyndelse, ny og ren ; For sidste gang (Når jeg er død, og al verdens lys) Forbi (Som visne blade der falder til ro) Forståelse (De gamle forstod os ikke) Forældrene (Gå ind i skoven, børn. Vi ejer ikke) Forår 1942 (Nu spinder den drømmende måne) Forårsdigt 1943 (Mildt kom det danske forår) Forårsnat (Nu sænker Gud sit ansigt over jorden) Færgemanden (Det vil ikke engang bære blade mer) Genkendelse (Vi sad på bunden af natten)