- Date
- 06 november 2024
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Voksen: 55 DKKKult-medlem: 40 DKK
- Sted
- Aktivitetsrummet
Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der forbinder fortiden med nutiden. Den kan bringe orden i vores liv og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer, og hvem vi er.
For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle, og hjælpe dem med at konstruere en stærkere identitetsfølelse, og give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne, og om nogen så og forstod dem.
Projektet Retten til egen historie tilbyder tidligere anbragte gratis hjælp til at finde, læse og bearbejde indholdet af deres bevarede børnesagsakter, så de kan få svar på nogle af de spørgsmål, de måtte have til deres liv.
Museumsinspektør Jacob Knage Rasmussen fra Danmarks Forsorgsmuseum fortæller denne aften om projektet og giver gode råd til alle, der selv vil finde sine børnesagsakter.
Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt bestående af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.