
- Date
- Tid
- 14:00 - 17:30
- Sted
- Centralrummet
Så kig forbi Ringsted Bibliotek torsdag den 24. april, hvor vi sammen giver dine ejendele nyt liv – og gør en forskel for miljøet.
I samarbejde med Repair Café Ringsted, bibliotekets Tekstilcafé og Strikkecafé tilbyder vi gratis hjælp til små reparationer – så længe genstanden kan bæres under armen.
• Repair Café Ringsted har tre fixere klar til at reparere alt fra køkkenmaskiner til småmøbler. De tager imod det meste, så kom gerne med dine ting.
• Tekstilcaféen stiller med to frivillige, der hjælper med at sy en knap i, skifte en lynlås eller give gode råd til tøjreparation.
• Strikkecaféen har erfarne strikkere, der hjælper dig videre, hvis du er gået i stå eller vil lære nye teknikker.
Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde dig – bare mød op og vær med til at fremme et samfund, hvor genbrug og reparation er i fokus.
De danske biblioteker sætter fokus på FNs verdensmål i uge 17. På Ringsted Bibliotek har vi denne uge flere forskellige arrangementer og workshops, der fokuserer på biodiversitet, klimaforandringer og genbrug.
