Lokale stemmer: Din, min og vores historie

Kender du Ringsted Stadsarkiv?
Date
Tid
17:00 - 18:00
Pris
Voksen: Gratis
Sted
Tingstedet
Adresse

Tingstedet
Torvet 3
4100 Ringsted
Danmark

Ved du, hvad du kan bruge Ringsted Stadsarkiv til? Det er ikke så underligt, hvis dit svar til begge er ”nej”. 

Derfor får du denne aften mulighed for at høre arkivar Maja Budahl fortælle om, hvordan Ringsted Stadsarkiv kan hjælpe dig med at blive klogere på din egen, din families og Ringsteds historie til dette gratis foredrag i Tingstedet.  

Maja Budahl giver en introduktion til, hvad et stadsarkiv er, hvilke dokumenter og sager, der er i arkivet – og så viser hun også nogle af de forskellige dokumenter som f.eks. Overlærer Mortensens embedsbog fra Ringsted Borgerskole i 1908-18, et maleri af den lokale kunstner Anni Jensen, skoleblade fra Dagmarskolen og mere til.

Arkivar Maja Budahl har været ansat ved Ringsted Stadsarkiv siden august 2024 og er ansvarlig for hele arkivets samling. Maja er uddannet historiker med speciale i engelske middelalderdronninger.

Arrangementet er del af "Lokale stemmer", hvor Tingstedet på Ringsted Torv danner ramme for korte oplæg med historier fra Ringsted og omegn. ”Lokale stemmer” er arrangeret af Ringsted Bibliotek og finder sted i Tingstedet på torvet. Hvert foredrag varer ca. 60 minutter.
 

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.