- Date
- 10 oktober 2024
- Tid
- 20:00 - 21:30
- Pris
- Voksen: 265 DKKKult-medlem: 240 DKK
- Sted
- Pavillonen
Nicklas Sahl er en af Danmarks mest markante kunstnere, og de seneste år har han opnået mere end 75 millioner streams og en lang række radio- og streaminghits. Han har spillet for udsolgte sale og festivaler i Danmark samt gennemført flere turnéer i Tyskland. Nu er han klar til at tage på en ny efterårsturné, og Ringsted Bibliotek er ét af de steder, han kommer til i løbet af efteråret.
”Min seneste soloturné var en af de største oplevelser, jeg har haft som musiker. Det er lige dele sårbart og magisk at stå alene på scenen. Under de første par sange kan nerverne naturligvis være store, men hurtigt bliver nerverne udviklet til en spænding og en fællesskabsfølelse med publikum, som jeg glæder mig til at mærke igen,” siger Nicklas om den kommende turné.
Unikke rammer i Pavillonen
Koncerten i Ringsted finder sted i Anlægspavillonen lige ved siden af biblioteket. Her kan publikum se frem til en intim oplevelse med dæmpet belysning i den smukke og historiske bygning, hvilket skaber en unik stemning og giver alle en uforglemmelig musikoplevelse.
Nicklas Sahl debuterede i 2018 med singlen 'Hero', der blev ugens uundgåelige på P3. Hans EP fra 2019, ‘Planets’, med hits som ‘New Eyes’ og ‘Planets’, kickstartede hans karriere. Debutalbummet ’Unsolvable’ fra 2020 indeholdt sangen ‘Four Walls’, som nåede #1 på den danske airplay-hitliste. I 2022 udgav han sit andet album ‘God Save The Dream’, som Nicklas beskriver som "det mest ambitiøse og ærlige værk, jeg nogensinde har lavet".
Kom og oplev en af dansk musiks mest særlige stemmer, når Nicklas Sahl spiller på Ringsted Bibliotek.
Dørene åbner kl. 19.15 i Pavillonen.