Voksne

Hvordan overlever man døden?

Foredrag med Esben Kjær
Tid
19:00 - 21:30
Pris
Billet: 75 DKK
Kult-medlem: 65 DKK
Sted
Aktivitetsrummet

Sorg er måske den mest brutale menneskelige oplevelse. Men sorg er også dybt naturlig, og ingen slipper for den. Så hvordan overlever man turen gennem sorgen? Hvordan navigerer man i den? Og hvor meget kan man selv gøre – sådan helt konkret - for at mildne rejsen? 

Journalist og forfatter Esben Kjær svarer på disse og andre helt konkrete spørgsmål i sit foredrag baseret på sin bog ”Døden – En overlevelsesguide. En eksistentiel håndbog for efterladte”. Bogen har han skrevet efter han mistede sin søn til kræft og selv skulle lære, hvordan han levede med den enorme sorg, som tabet efterlod ham med. 

Foredraget er en meget hands-on introduktion til sorg for nye efterladte, så de ved, hvor de kan handle, og hvor de er nødt til at lade sig slæbe af sted af sorgen, mens den gør, hvad sorgen skal. Foruden egne erfaringer har Esben til bogen interviewet en række af landets førende autoriteter inden for sorg, hvis indsigter han deler ud af – sammen med den kollektive visdom fra de tusinder af efterladte, han har talt med til sine foredrag.