- Date
- 30 april 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Voksen: 95 DKKKult-medlem: 75 DKK
- Adresse
-
Pavillonen, Tværallé 5
4100 Ringsted
Danmark
35-årige Maja Grønholdt og 34-årige Stefan Landgreve tog chancen for fem år siden og gjorde drømmen til virkelighed. I foredraget “Det Gode Liv - Er livet som digital nomade lykken?” fortæller parret med afsæt i deres egen historie, om at tage en stor chance for at forfølge en drøm om et mere frit og fleksibelt liv.
- Vi drømte om at skabe os et liv, hvor vi levede mere i nuet og oplevede mere. Et liv, hvor rejser og eventyr blev en del af vores hverdag, i stedet for at være noget, vi længtes efter 300 dage om året, fortæller de.
I 2019 gjorde de drømmen til virkelighed. Med deres opsparing på 100.000 kroner og en enkeltbillet til Bali tog de afsted med drømmen om et nyt liv.
De seneste fem år har de rejst verden rundt med arbejdet under armen som digitale nomader. Gennem deres fortællinger inspirerer de til, hvordan man kan ændre sit liv og forfølge sine drømme.
Parret bliver set som ‘first movers’ i Danmark indenfor denne livsstil - og står bag podcasten “Det Gode Liv - Er livet som digital nomade lykken?” som har over 100.000 downloads. Den kan du lytte til, hvor du normalt lytter til podcasts. Du kan også følge med i parrets eventyr og finde masser af rejseinspiration på Instagram-profilen @majagronholdt.