Åben
Åben

Biblioteket åbner for ophold

15.05.20
Nu åbner biblioteket, således at du kan tage ophold i biblioteksrummet, fx læse avisen eller bruge bibliotekets studiepladser. Børneområdet og biblioteks caféen er stadig lukket.

Biblioteket åbner lidt mere. Du kan nu igen tage ophold i biblioteksrummet i den betjente åbningstid. Det betyder, at du kan gå rundt mellem reolerne og finde de materialer, du ønsker at låne. Du kan sætte dig og læse en bog eller dagens avis. Og du får også mulighed for at bruge bibliotekets studieområder.

Børneområdet, bibliotekscaféen og det selvbetjente bibliotek er stadig lukket - således også Mobibben og afhentning af materialer i Jystrup Brugs. Bogbussen kører igen men under særlige vilkår for lånerne.

Der tilskrives ikke gebyr på for sent afleverede materialer i hele maj. Materialer, der har overskredet afleveringsfristen, skal dog være afleveret inden udgangen af maj måned.

Af hensyn til din og biblioteksmedarbejdernes sikkerhed, så kommer bibliotekets åbning til at ske inden for rammerne af sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Derfor er det vigtigt, at du holder afstand og overholder henvisninger fra bibliotekspersonalet.