Sommerbogen 2021

07.06.21
Du kan deltage i Sommerbogen, hvor vinderen får 5 minutter til at tømme en boghandel. Tilmelding fra fredag den 11. juni.

Læs de fedeste bøger i sommerferien

For at være med til årets sommerbog på Ringsted Bibliotek skal du hente et ”Sommerbogshæfte” hos bibliotekaren. Herefter låner og læser du 3 bøger efter eget valg.

Du skal skrive en lille anmeldelse af de bøger du har læst, og give dem en glad smiley, hvis du kan lide dem. Når du har læst og anmeldt bøgerne afleverer du anmeldelserne på biblioteket og får en bogpræmie. Derudover er du med i en lodtrækning, hvor vinderen får 5 minutter til at tømme en hel boghandel.

Sommerbogen er for alle skolebørn fra 6 til 15 år og det koster ikke noget at deltage.

Sommerbogshæfterne udleveres fra fredag den 11. juni og kan afleveres til og med lørdag den 21. august.

Hvis du mangler inspiration til, hvilke bøger du vil læse i din sommerferie, kan du fra mandag i uge 26 hente inspirationshæfter med forslag til gode bøger lige til dig.