Oprette dig som låner

Sådan opretter du dig som låner...

Du kan ikke selv oprette dig som låner. Det forudsætter personligt fremmøde i ekspeditionen på biblioteket, hvor du skal medbringe dit sundhedskort. Til gengæld koster det ikke noget at blive oprettet som låner.

Børn og unge under 18 år
For børn og unge under 18 år kræves der udover det gule sundhedskort desuden en udfyldt indmeldelsesblanket med forældreunderskrift. Indmeldelsesblanketten kan fås i biblioteksinformationen eller her på siden:

Institutioner og skoler
Daginstitutioner og skoler kan oprette sig som lånere, men her gælder særlige regler, som imødekommer institutionernes og skolernes behov. Indmeldelsesplanketten til institutioner kan få i biblioteksinformationen eller her på siden:

Låner-nummer/lånerkort-nummer
Du kan blive registreret som bruger med dit sundhedskort som lånerkort. Her bliver dit cpr-nummer dit låner-nummer/lånerkort-nummer.
Du kan ønske at blive registreret som bruger med et seperat biblioteks-lånerkort. Her bliver kortnummer på det udstedte lånerkort dit låner-nummer/lånerkort-nummer.
I begge tilfælde kan du som en del af dit bibliotekslogin (låner-nummer eller kortnummer) bruge dit cpr-nummer.

Pinkode
Dit bibliotekslogin omfatter udover dit låner-nummer eller lånerkort-nummer også en pinkode på 4 cifre.
Ved oprettelsen vælger du selv de 4 cifre, som du ønsker at bruge som kode. Du har efterfølgende mulighed for selv at ændre din pinkode. Det gør du her på siden under "Min profil". I menupunktet "Rediger profil" kan ændre pinkode-cifrene.

Bibliotekslogin
Dit bibliotekslogin omfatter dit låner-nummer eller lånerkort-nummer og  pinkoden på de 4 cifre. Du bruger det, når du skal reservere materiale i biblioteksbasen, når du skal forny lån og når du ønsker at se dine låneforhold. Det giver også adgang til at låne materiale og til databaser, som du finder i hovedmenuen under "Digitale Tilbud".
Du kan også bruge dit bibliotekslogin, når du vil have adgang til Åbent bibliotek udenfor den betjente åbningstid.