Om dette arrangement

Tid
11:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For alle
Udstilling

Fang din by - fotoudstilling på biblioteket

21.06.21 - 16.08.21
På Ringsted Bibliotek kan du opleve en digital fotoudstilling med et udvalg af de flotte fotos fra fotokonkurrencen Fang din by arrangeret af Dansk Arkitektur Center. Fotoudstillingen vises digitalt på kunstvæggen i biblioteksrummet fra den 21. juni og frem til den 16. august.

Få øjnene op for arkitekturen i din by

Fang din by er en fotokonkurrence, der er arrangeret af Danske Arkitektur Center, hvor det handler om at engagere danskerne i deres byer. Initiativet skal få flere til at få øjnene op for arkitekturen i byen og for, hvordan arkitektur sætter rammerne for vores hverdagsliv. I år blev der indsendt 4.400 fotografier fra danskere i hele landet.

"Fotografierne bærer præg af, at samfundsperspektivet er med i dem alle sammen. Det er det udgangspunkt, vi har haft: at de skulle sige noget om, hvor vi er som samfund, og hvordan vi lever lige nu i den her lidt specielle tid. Vi har kigget på fotografierne - ikke kun med fritidsbrillerne, hvor det handler meget om, hvad man render og laver for sjov – men også med et alvorselement, da fotografierne i år også selv har haft et mere alvorligt perspektiv," fortæller jurymedlem og street- og arkitekturfotograf Dennis Skyum
.
På den digitale kunstvæg i biblioteksrummet på Ringsted Bibliotek kan du se 24 udvalgte fotografier fra fotokonkurrencen Fang din by – bl.a. konkurrencens 6 vinderbilleder. Udstillingen kan opleves fra mandag den 21. juni og frem til mandag den 16. august. Der er gratis adgang for alle.

Du kan læse mere om fotokonkurrencen Fang din by og Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk