Om dette arrangement

Tid
20:00 - 21:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For forældre med børn på 0-3 år
ÆlleBælleMAJFortælle

Det skal være sjovt at læse - om at læse med dit 1-3 årige barn efter metoden dialogisk læsning – virtuelt

18.05.21
Mød pædagog og forfatter Anne Marie Marquardsen til et foredrag om højtlæsning og bøgers betydning for børns trivsel, udvikling og læring.

Oplægget sætter fokus på højtlæsning og bøgers betydning for barnets trivsel, udvikling og læring samt praktisk brug af metoden dialogisk læsning. I vil opleve oplægsholder demonstrere de tre trin i læsningen, se en læseudvidende kreativ aktivitet efter 3. læsning - samt afslutningsvis: blive inviteret til at fabrikere familiens unikke lille samtale-bog.

Anne Marie Marquardsen er oprindelig uddannet pædagog og har i mange år arbejdet som pædagog, institutionsleder og pædagogisk konsulent i dagpleje, vuggestue, småbørnsstue, børnehave, fritidshjem, SFO og indskoling. Er forfatter til tre fagbøger med hovedtemaerne sprog, læringsmiljøer, inklusion og dialogisk læsning.

Foredraget afholdes på Teams. Du modtager en mail med et adgangslink d. 17. maj, så du er klar til foredraget.

Det er vigtigt at du læser højt for dit barn

Du har sikkert allerede hørt det, men vi gentager det gerne: Det er rigtig vigtigt, at du læser højt for dit barn.
Derfor er de seks biblioteker i Kulturregion Midt- og Vestsjælland: Ringsted, Sorø, Slagelse, Odsherred, Kalundborg og Lejre, gået sammen i projektet VestLÆSland, hvor litteraturfestivalen ÆlleBælleMAJFortælle er en del af projektet. For vores yngste målgruppe, de 0-3 årige sættes der i hele maj måned ekstra meget fokus på god litteratur.
I hele maj måned vil der være ekstra mange udstillinger med bøger til de yngste, ligesom der i uge 20 vil være online foredrag for forældre og en specielproduceret online teaterforestilling for børn, som ses i fællesskab i institution og dagpleje.

Højtlæsning styrker barnets sprog og undersøgelser viser, at børn der har fået læst historier højt fra de er helt små, klarer sig markant bedre fagligt i skolen. Historier være med til at sætte ord på ting dit barn oplever, og som det endnu ikke har ord for. Sidst men ikke mindst er det bare rigtigt hyggeligt med en stille stund sammen med barnet og en god historie.

Læs mere om VestLÆSland

Lyt til højtlæsning med Baldrians Børnefortællinger

Oplev den digitale teaterforestilling Da Lille Nielsen Rejste - fra mandag den 17. maj.